Vedtægter

for

"Gylling Forsamlingshus"

§ 1.

Foreningens navn er: "Gylling Forsamlingshus"

 

§2

Foreningens formål er at virke som møde- og samlingssted for egnens befolkning, herunder foreningsaktiviteter og private sammenkomster.

 

Medlemskab, hæftelse og  udelukkelse

 

§ 3.

Som medlem kan optages enkeltpersoner eller sammenslutninger med bopæl på eller tilknytning til egnen.

 

§ 4

Medlemmerne har ingen andel i foreningens formue.  For foreningens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet hverken bestyrelsen eller medlemmerne hæfter personligt.

 

§ 5.

Medlemskabet kan ikke overdrages.

 

§ 6.

Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund dertil.

Udelukkelse  af et medlem skal godkendes på en generalforsamling ved almindeligt stemmeflertal.

 

Kapitalforhold, regnskabsår og revisor

 

§ 7.

Den til foreningens drift nødvendige kapital søges tilvejebragt ved offentlige eller private tilskud, indsamlinger og arrangementer, salg af medlemsbeviser, belåning samt udlejning af foreningens lokaler.

 

§ 8.

Regnskabsåret er 1. april - 31. marts.

 

§ 9

Regnskabet revideres af registreret revisor.

Bestyrelsen

 

§ 10.

Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges på Generalforsamling for 2 år af gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand sekretær og kasserer.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af dens medlemmer er mødt.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Der vælges 4 medlemmer i ulige år, og 3 medlemmer i lige år.

Der vælges minimum 1 suppleant hvert år.

Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper, som har til formål at lave arrangementer til støtte for Gylling Forsamlingshus.

 

 

 

 

§ 11.

Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer mener det påkrævet.  Der føres protokol over mødet.

 

 

Generalforsamling

 

§ 12.

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang årligt inden udgangen af maj måned.

Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen sker ved opslag i forsamlingshuset samt annoncering i Odder Avis.

Et hvert medlem har 1 stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Valgbar er enhver der har været medlem i mindst 7 dage.

 

§ 13

Dagsorden for generalforsamlingen:

1.       Valg af dirigent.

2.       Valg af stemmetællere.

3        .         Bestyrelsens beretning om foreningens virke.

4.                Kassererens fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

5.       Næste års kontingent.

6.       Vedtægtsændringer (skal være formanden skriftlig i hænde senest 1 måned før   

             generalforsamlingen)

7.       Indkomne forslag (skal være formanden skriftlig i hænde senest 8 dage før  generalforsamlingen)  

8.       Valg af  bestyrelse.

9.       Valg af suppleanter.

10.      Eventuelt (herunder kan intet vedtages)

 

 

§ 14

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 25 medlemmer ønsker det. Den ekstraordinære generalforsamling indvarsles som ordinære generalforsamlinger.

 

 

Vedtægtsændringer

§ 15

Vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 del af de mødte stemmer derfor. Forslag til ændring af vedtægter skal være indgivet til formanden senest 2 måneder før generalforsamlingen.

 

Tegningsregel

§ 16

Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.

 

Salg af fast ejendom, opløsning af foreningen

 

Salg af fast ejendom eller opløsning af foreningen skal vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 2 ugers og højst 4 ugers mellemrum. Ved eventuel opløsning, overgår foreningens formue til almennyttige velgørende formål i Gylling by, efter indstilling fra bestyrelsen og med godkendelse af den til opløsningen indkaldte generalforsamling.

 

Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 19. maj 2008.

 

 

Frede Borg-Jensen                                                            Inger Christiansen

Dirigent                                                                           Formand

 

Print Friendly and PDF