B L Æ R E    F O R S A M L I NG S H U S

  

V E D T Æ G T E R

  

§ 1.

Forsamlingshusets formål er at skabe et samlingssted for oplysende, kristelige, folke­lige, selskabelige sammenkomster til fremme af sammenholdet og fællesskabs­følelsen mellem befolkningen uden hensyn til alder og stilling.

 

§ 2.

Valgbar til forsamlingshuset er enhver fastboende person i Blære sogn samt med­lem­­mer boende udenfor sognet.

 

§ 3.

Forsamlingshusets drift hviler på bestyrelsen, arbejde ved forskellige aktiviteter, udlejning, tilskud m.m. til forrentning af gæld.

 

§ 4.

Forsamlingshusets regnskabsår er kalenderåret.

 

§ 5.

Forsamlingshusets bestyrelse består af 8 medlemmer valgt på generalforsam­lingen, der vælger 4 hvert år for 2 år. Derefter vælges suppleanter og 2 revisorer - 1 hvert år samt suppleant. Bestyrelsen vælger selv formand og kasserer.

 

§ 6.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 1. kvartal. Den bekendt­gøres 8 dage før.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når et flertal af bestyrelsen eller 25 beboere ønsker det. Dagsorden bekendtgøres senest 8 dage før.

Vedtægtsændring kan kun ske ved 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mel­lem­rum og stemmeflertal.

 

§ 7.

Forsamlingshuset kan ikke sælges ved opløsning, men skal overdrages til kom­munen, ifølge skøde med Idrætsforeningen.

Ved ophør skal et eventuelt overskud tilgå almennyttige, kulturelle eller sportslige formål i lokalområdet.

Overdragelse af forsamlingshuset skal vedtages af 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum og 2/3 flertal af de på generalforsamlingen stemmeberettigede.

 

Vedtaget på generalforsamlinger den 22. februar 2006, og ændret på ordinær generalforsamling den 27. februar 2007.

 

Formand Børge Degn, næstformand Ole Hansen, kasserer Birthe Sørensen, sekretær Kirsten Myrup, Ole Østergaard, Birthe Nielsen Grethe Christensen, Bente Hansen

Print Friendly and PDF