§1: Tødsø Forsamlingshus er en selvejende institution med hjemsted i Morsø Kommune.
§2: Institutionens formål er at virke som møde- og samlingssted for egnens befolkning, erunder især folkeligt og kulturelt arbejde.
§3: Som medlem af institutionen kan optages enkelt personer hjemhørende på egnen.
§4: Institutionens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af januar måned hvert år, med følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om institutionens virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regsnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Behandling af budget, samt fastsættelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelse og 2 supleanter.
7. Valg af 2 revisorer.
8. Eventuelt.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel med annoncering i mindst en lokal avis. Forslag der ønskes behandlet må være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes med fuldmagt. Hvert medlem har kun én stemme.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Beslutninger om ændring af vedtægterne kræver dog at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor, samt at ændringsforslaget forinden generalforsamlingens afholdelse har været bekendtgjort i den lokale presse.
§5: Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt 3/5 af bestyrelsen ønsker det eller 2/3 af medlemmerne skriftligt tilkendegiver herom. Indvarsling sker som en ordinær generalforsamling.
§6: Forsamlingshuset ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Medlemmerne vælges for en periode på 2 år ad gangen. Hvert år afgår efter tur medlemmer, første gang efter lodtrækning.
Genvalg kan finde sted, dog højst 3 perioder.
Bestyrelsen der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen vælger selv sin formand, næstformand, kasserer og sekretær, samt fastsætter sin forretningsorden.
Ordinær bestyrelsesmøde afholdes når formanden finder det nødvendigt, dog mindst 2 gange årligt. Ekstraordinær bestyrelsesmøde kan indkaldes hvis mindst 3 af medlemmerne begærer det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når over halvdelen af dens medlemmer er tilstede. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Over betsyrelsesmøder føres en protokol af sekretæren og underskrives af bestyrelsen.
§7: Bestyrelsen varetager institutionens daglige ledelse i overensstemmelse med dens formål. Det påhviler således bla. bestyrelsen at medvirke til at skabe tilfredsstillende bygningsmæssige forhold til forsamlingshusets aktiviteter, at drage omsorg for udlejning og fastsættelse af lejesatser, at ansætte og afskedige det til driftens evt. nødvendige personale, samt at udarbejde årlige regnskaber, herunder fastsættelse af budgetter for driften.
§8: Den til institutionens drift nødvendige kapital søges tilvejebragt ved offentlige og private tilskud, salg af medlemskort til egnens beboere, arrangementer, belåning af fast ejendom, og ved udlejning af lokaler og inventar. Institutionens midler, herunder evt. overskud, der ikke findes nødvendig til den daglige drift, skal indsættes i lokale pengeinstitutter på forsamlingshusets navn.
For institutionens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet bestyrelsen eller tilsluttede medlemmer ikke hæfter personligt.
§9: Institutionens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet, der skal inderholde driftsregnskabet og status, revideres af de to generalforsamlingsvalgte revisorer, eller en statsautoriseret revisor.
§10: Til ophævelse af institutionens virksonhed kræves 2/3 flertal af samtlige fremmødte medlemmer på 2 hinanden følgende generalforsamlinger. I tilfælde af opløsning afgiver bestyrelsen til generalforsamlingen indstilling og anvendelse af institutionens formue, til almennyttige og kulturelle formål inden for Morsø Kommune.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling i Tødsø Forsamlingshus d. 18./1. 1989.