Vedtægterne for huset er de samme som for Borger og Kulturforeningen, idet det er foreningen der driver Forsamlingshuset.

 

Det henstilles at alle overholder ordensreglerne. Ordensreglerne indgår som en del af lejeaftalen.

 

Lejers anvar:

  • Lejer er ansvarlig for det lejede. Eventuelle skader eller anden form for misligholdelse af det lejede, erstattes af lejer, og skal meddeles udlejer senest på afleveringsdagen. Inventar og bygninger behandles med omhu
  • Fyrværkeri er ikke tilladt, ej heller med politiets tilladelse.
  • Forsamlingshuset er ikke godkendt til overnatning.
  • Der skal tages hensyn til naboerne. Festen foregår INDE i forsamlingshuset. Skru ned for musikken efter kl. 01 og hold døre og vinduer lukkede (gælder også om sommeren).
  • Det er ikke tilladt at stå på stolene
  • Det er ikke tilladt at ryge indendørs.

 

Tyveri og indbrud:

  • Udlejer og forsamlingshuset er ikke erstatningspligtig over for tyveri af gaver, værdigenstande, øl, vin spiritus og / eller andre varer.  

 

Parkering:

  • Parkering skal ske på forsamlingshusets parkeringspladser. Hvis kapaciteten her ikke er tilstrækkelig, skal al yderligere parkering finde sted på den offentlige parkeringsplads over for kirken.
  • Når festen/arrangementet slutter, bedes alle køre derfra uden brug af horn m.m.

 

Rengøringsbestemmelser:

  • Alt køkkenudstyr og service skal være gjort rent og sat på rette plads (se skilte på hylderne).
  • Alt bestik skal lægges i de rigtige kurve.
  • Alle affaldsposer tømmes.
  • Alt affald skal fjernes af lejer! Flasker, glas og papir kan afleveres i kommunens containere på husets parkeringsplads. Overskydende madvarer skal lejer tage med sig. Husk at medbringe emballage til dette. Køkken rengøres (borde, fliser og gulve).
  • Kaffemaskinen tømmes for filter og rengøres.
  • Termokander tømmes, skylles og aftørres. Lysestager tømmes for lys (stager med stearin, må ikke kommes i opvaskemaskinen)
  • Køleskab tømmes, slukkes og tørres af. [afvaskning indgår i betalt slutrengøring]
  • Ovn, plader, bradepander og komfur gøres rene. Vaser tømmes og gøres rene. Opvaskemaskinen tømmes for vand og tørres af. Benyttede borde afvaskes og aftørres. Stole efterses for pletter og rengøres evt. Stole og borde placeres i stabler på vognene under scenen.
  • Gulv i sal fejes. Er der spildt madvarer, øl, spiritus eller lignende, vaskes gulvet. Der findes spand og moppe i rengøringsrummet.

 

Varme:

Varmestyringen tændes i køkkenet. Der skal bruges den lille nøgle i nøglebundtet. Ved leje af den lille sal, drejes nøglen til højre- ved leje af hele huset drejes nøglen til venstre. Lad nøglen sidde i perioden. Varme og ventilationsstyringen er kun aktiv mellem 08.00 og 02.00

Print Friendly and PDF