Vedtægter for Foreningen Råby Forsamlingshus

 

Som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling marts 2016.

 

§ 1

Foreningens navn er Foreningen Råby Forsamlingshus.

 

§ 2

Foreningen ejer selv ejendommen mat.nr.17d, Råby by, Råby, med derpå værende bygning samt alt løst og fast udstyr.

 

§ 3

Foreningens formål er, at foreningen kan stille lokaler til rådighed for såvel private, som offentlige møder og sammenkomster. Bestyrelsen afgør om en ønsket anvendelse af forsamlingshuset kan finde sted.

 

§ 4

Stk.1. Optagelse af medlem.

Som medlem kan optages enkeltpersoner og foreninger med tilknytning til egnen. Enhver husstand kan tegne sig for flere medlemsskaber. Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 2/3 dele af bestyrelsens medlemmer stemmer for at afvise optagelsen. Nægtelsen skal dog, såfremt den optagelsessøgende ønsker dette, efterprøves på den førstkommende ordinære generalforsamling.

Stk. 2. Udtrædelse og eksklusion.

Udtrædelse af foreningen finder sted skrifteligt med 3 måneders varsel til regnskabsårets udgang, d.1 januar, til formanden. Generalforsamlingen kan med 2/3 dele majoritet af de fremmødte træffe beslutning om eksklusion af et medlem, der ikke opfylder de forpligtelser der påhviler et medlem eller som handler til skade for foreningen.

Stk.3. Kontingent.

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af generalforsamlingen, og indbetales til foreningen senest d. 1. marts.

 

Side 1 af 3

Stk. 4 Medlemmets rettigheder og forpligtelser

Medlemmet er forpligtet til at overholde foreningens love og leve op til dennes formålsbestemmelser og er berettiget til at deltage i foreningens aktiviteter og arrangementer.

§ 5.

Medlemmerne hæfter solidarisk for de lån foreningen måtte optage. Til optagelse af lån kræves at en lovlig indvarslet generalforsamling har godkendt dette og har bemyndiget bestyrelsen til at underskrive de nødvendige lånedokumenter. Medlemmerne hæfter indbyrdes, i forhold til de af dem tegnede medlemskaber.

§ 6.

Højeste myndighed i foreningen er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling, afholdes hvert år, senest d. 1 april. Ekstra ordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer kræver dette, med oplysning om dagsordenen.

 

Indkaldelse sker med 14 dages varsel, ved opslag i dagli brugsen.

Hvert medlem har 1 stemme.

Generalforsamlingen afholdes i Forsamlingshuset.

Alle vedtagelser sker ved simpelt stemmeflertal af de fremmødte medlemmer, dog kræves der til ændring af vedtægter og til beslutning om foreningens ophævelse, at det af indkaldelsen fremgår, at sådanne forslag foreligger til behandling/afstemning, samt at dette vedtages med ¾ stemmeflertal af de fremmødte medlemmer op 2 generalforsamlinger, der afholdes efter hinanden med ikke over 14 dages mellemrum.

På de ordinære generalforsamlinger er dagsordenen følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kassererens fremlæggelse af det revideret regnskab, samt godkendelse heraf
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, samt suppleanter
  6. Valg af 2 revisorer, samt suppleant
  7. Eventuelt

 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Sager af større betydning, herunder forslag om optagelse af lån, skal fremgå af indkaldelsen, for at kunne blive behandlet på generalforsamlingen.

Side 2 af 3

§ 7.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Der vælges således et år 4 og næste år 3 medlemmer. Det samme er gældende for revisorerne, således at der hvert år vælges 1 revisor. Bestyrelsen vælger selv sin formand og varetager alt vedrørende husets drift.

§ 8.

Bestyrelsen fastsættes takster for udlejning, dog er taksterne for ikke-medlemmer mindst 50% højere. Bestyrelsen bør altid sørge for at disse takster er passende i forhold til foreningens likviditet.

§ 9.

Regnskabsåret er kalenderåret. På hvert års ordinære generalforsamling forelægges til godkendelse fuldstændigt regnskab over indtægter og udgifter samt statusopgørelse.

Regnskabet revideres af de generalforsamlingen valgte revisorer.

 

Således vedtaget på generalforsamlingen marts 2016.

 

 

----------------------------------------                                                           -------------------------------------
      Jens Agner Rasmussen                                                                 Stine Kristensen
                Formand                                                                           Næst formand

 

----------------------------------------                                                           --------------------------------------
      Lone Nielsen                                                                                     Pernille Thomsen

 

 

----------------------------------------                                                           --------------------------------------
      Jan Rathleff                                                                                       Brian Pedersen

 

 

-----------------------------------------
      Connie Boye Jensen
         Sekretær

 

Side 3 af 3

Print Friendly and PDF