Vedtægter for foreningen Nebel Huset (Vester Nebel Forsamlingshus)
Stiftet den 11 / 03 2020
§ 1
Navn og hjemsted
Stk. 1: Foreningens navn er Nebel Huset (Vester Nebel Forsamlingshus). CVR: 15407913
Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Vester Nebel sogn, Kolding Kommune, Bavnehøj 177, Vester Nebel, 6040 Egtved.
§ 2
Formål
Stk. 1: Foreningens formål er at drive og bevare Nebel Huset (Vester Nebel Forsamlingshus). Nebel Huset skaber arrangementer for byens borgere
og foreninger samt fremmer fællesskabet i området.
§ 3
Tilhørsforhold til Vester Nebel Aktivitetshus
Stk. 1: Nebel Huset er en selvstændig forening under Vester Nebel Aktivitetshus med egen økonomi
og selvbestemmelsesret indenfor rammerne af Aktivitetshusets vedtægter.
Stk. 2: Nebel Husets andel af Aktivitetshusets formue er bestemt af den andel, som Nebel Huset har indskudt opgjort på
indskudstidspunktet.
Stk. 3: Nebel Huset har egne vedtægter.
Stk. 4: Nebel Huset driver udlejning af forsamlingslokaler og hovedkøkken, og har førsteret til brug for dette.
Stk. 5: Nebel Huset kan drive selvstændige aktiviteter og events som f.eks. banko, mad ud af huset, koncerter og lignende,
og kan i den forbindelse nedsætte egne underudvalg bl.a.(arrangementsudvalg).
Stk. 6: Nebel Huset har ansvaret for udlejning af forsamlingslokalerne iht. indgået driftsaftale med Aktivitetshuset. Driftsaftalen revideres efter behov.
Stk. 7: Nebel Huset søger alkoholbevillig, som ligger til grund for egne arrangementer og fester i Nebel Huset.
Stk. 8: Nebel Huset fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 9: Aktivitetshusets bestyrelse har med taleret adgang til at deltage i Nebel Husets generalforsamling.
Stk. 10: Nebel Huset træffer selvstændig sine egne beslutninger om alle områder indenfor rammerne af Aktivitetshusets vedtægter
og driftsaftale aftalt mellem Nebel Husets bestyrelse og Aktivitetshusets bestyrelse.
Stk. 11: Nebel Huset fremsender årligt budget og regnskab til hovedbestyrelsen til orientering.
Stk. 12: Aktivitetshuset betaler og har ansvaret for alle udgifter vedr.
Stk. 13: Nebel Huset opretholder egen minimumsdriftskapital, som er fastsat til kr. 100.000,- og kan genforhandles
efter behov med Aktivitetshusets bestyrelse.
Stk. 14: Nebel Huset skal bidrage til dækning af fælles driftsudgifter i Aktivitetshuset. Overskud fra udlejning, events
og lignende aktiviteter går derfor til Aktivitetshuset således:
overføres 50% af overstigende beløb til Aktivitetshuset, hvis de ønsker dette.
§ 4
Medlemsforhold
Stk. 1: Som medlem kan optages enhver som kan støtte foreningens formål. Medlemmet har en stemme,
hvis denne er myndig.
Stk. 2: Nebel Huset opkræver kontingent for medlemskab af Nebel Huset. Medlemskabet er nødvendigt for
at være stemmeberettiget på generalforsamlingen.
Stk. 3: Indmeldelse sker ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem og/eller ved betaling af årskontingent, som følger kalenderåret.
Stk. 4: Medlemskontingent fastsættes for et år ad gangen af generalforsamlingen.
Stk. 5: Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter.
Stk. 6: Udmeldelse af foreningen sker ved meddelelse til et bestyrelsesmedlem.
Stk. 7: Generalforsamlingen kan beslutte at ekskludere et medlem, som ikke opfylder betingelserne for medlemskabet,
eller som handler til skade for foreningen.
Beslutning om ekskludering af et medlem af foreningen træffes på generalforsamlingen med almindeligt flertal.
§ 5
Generalforsamlingen
Stk. 1: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2: Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af første kvartal.
Stk. 3: Møde- og stemmeberettiget på generalforsamlingen er alle fremmødte myndige medlemmer, der har betalt kontingent for
indeværende år.
Stk. 4: Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindeligt flertal.
Stk. 5: Afstemning sker ved skriftlig afstemning medmindre dirigenten i den enkelte sag vurderer, at håndsoprækning
er tilstrækkelig. Dog hvis der ønskes skriftlig afstemning fra et medlem skal dette efterleves. Hver myndig medlem har en stemme.
§ 6
Indkaldelse til generalforsamling
Stk. 1: Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen offentliggøres via infoside
og lokale medier.
Stk. 2: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 2 uger før
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3: Dagsorden for ordinær generalforsamling skal indeholde mindst følgende punkter:
Stk. 4: Generalforsamlingens beslutninger føres til protokol.
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1: Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, eller hvis mindst 1/3 af foreningens
medlemmer ønsker det.
Indkaldelse skal ske med mindst 2 ugers varsel og skal indeholde en dagsorden for generalforsamlingen.
§ 8
Foreningens daglige ledelse
Stk. 1: Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selv,
med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Det tilstræbes, at formand, næstformand og kasserer har
forskellige valgperioder, således at næstformand og kasserer har samme valgperiode.
Stk. 2: Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen - 2-3 vælges i de lige år, og 3-4 i de ulige år på den årlige generalforsamling.
Der vælges 1-2 suppleanter, 1 revisor, 1 revisorsuppleant for 1 år af gangen.
Alle foreningens medlemmer, der er myndige og bor i Vester Nebel sogn, er valgbare, og genvalg kan finde sted.
Stk. 3: Formanden leder mødet og i dennes frafald næstformanden.
Stk. 4: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Stk. 5: Bestyrelsen træffer beslutninger ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formanden eller den fungerende
formands stemme afgørende.
Stk. 6: Der føres referat over bestyrelsesmøderne.
Stk. 7: Flytter et bestyrelsesmedlem til en adresse udenfor Vester Nebel sogn i valgperioden, udtræder den pågældende
automatisk af bestyrelsen. Det nye bestyrelsesmedlem vil være en suppleant frem til næste generalforsamling.
§ 9
Tegningsregler
Stk. 1: Foreningen tegnes overfor tredjemand i den daglige drift af kassereren og formanden eller næstformanden i foreningen.
Stk. 2: Formand og kassereren kan disponere på kontoen ved hjælp af betalingskort hver for sig.
Stk. 3: Ved større arrangementer over 50.000,- kræves der bemyndigelse til formanden eller kassereren fra et flertal i bestyrelsen.
§ 10
Hæftelse
Stk. 1: Foreningen hæfter for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke
foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse, andet end hvis dette er særlig aftalt.
§ 11
Regnskab og revision
Stk. 1: Foreningens regnskabs- og kontingentår følger kalenderåret.
Stk. 2: Foreningens formue skal anbringes i et anerkendt pengeinstitut.
Stk. 3: Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af den valgte revisor, som skal være valgt
blandt medlemmer udenfor bestyrelsen.
Stk. 4: Kassereren sørger for at regnskab over samtlige indtægter og udgifter føres i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige
økonomi altid kan aflæses. Kassereren sørger for at foreningens årsregnskab udarbejdes.
§ 12
Vedtægtsændringer
Stk. 1: Ændring af nærværende vedtægt kræver vedtagelse på generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 2: Såfremt der er vedtægtsændringer skal det fremgå af dagsordenen til generalforsamlingen og bekendtgøres forud
på foreningens infoside og i henhold til pgr. 6, stk. 2.
§ 13
Opløsning
Stk. 1: Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling, som er indkaldt med dette for øje.
Hvert myndig medlem har en stemme.
Stk. 2: For at være berettiget til at stemme på generalforsamlingen omkring opløsning, skal man som minimum
have været medlem i et år.
Stk. 3: Foreningen opløses, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede vedtager det, på to af hinanden følgende
generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Stk. 4: Da ingen af foreningens medlemmer har krav på foreningens formue, skal denne ved foreningens likvidation tilfalde
Aktivitetshuset, eller hvis Aktivitetshuset er eller forventes likvideret, anvendes til velgørende formål
i Vester Nebel sogn efter generalforsamlingens forslag til vedtagelse.
Datering og underskrift
Således vedtaget på generalforsamling den 21 / 03 2025
|
Susanne Frederiksen |
|
Lenette S. Nielsen |
|
Dirigentens navn og underskrift |
|
Formandens navn og underskrift |