Vedtægter

Vedtægter for ”Grønhøj” Kulturhus. §1 Navn og hjemsted.
Foreningens navn er Grønhøj Kulturhus. Dens hjemsted er Viborg Kommune.
§2 Formål.
Foreningens hovedformål er at drive den foreningen tilhørende kulturhus som forsamlings-og kulturhus. Desuden
er formålet at sørge for, at forsamlings- og kulturhuset står som samlingssted til afholdelse af social-og kulturelle
aktiviteter og arrangementer, der fremmer foreningslivet, naboskabet og sammenholdet for alle i og omkring
Grønhøj. Dette tager foreningens bestyrelse en aktiv part i - alene eller i samarbejde med andre foreninger/grup-
per - ved desuden at planlægge og afholde arrangementer, der støtter ovenstående.
§3 Medlemskab.
Stk. 1. Alle myndige personer kan blive medlem af foreningen, og medlemskab kan kun tegnes personligt på
navn. Et medlemskab gælder for medlemmet og dennes umyndige børn.
Stk. 2. De enkelte medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser og formue.
Stk. 3. Manglende betaling af kontingentet indebærer bortfald af medlemskabet. Genoptagelse af medlemskabet
kan kun ske ved betaling af hele restancen. Hvis et medlem ønsker at opsige sit medlemskab tilbagebetales
kontingentet ikke delvist.
§4 Generalforsamling.
Stk.1. Foreningens generalforsamling afholdes i Grønhøj Kulturhus.
Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned.
Stk. 3. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen, med mindst 2 ugers varsel ved offentliggørelse i et på egnen
udbredt blad eller ved brev eller e-mail til hvert enkelt medlem efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. –Indkaldelsen skal angive dagsordenen for generalforsamlingen.
Stk. 4. Ethvert medlem er berettiget til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive stemme på denne. Der kan
ikke udøves stemmeret ved fuldmagt.
Stk.5. Foreningens bestyrelse kan invitere interesserede til generalforsamlingen. Inviterede har taleret, men ikke
stemmeret.
Stk. 6. Forslag fra medlemmerne må, for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling, være
indgivet til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 7. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent, stemmetæller og referent.
2) Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år til godkendelse.
3) Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse – herunder træffes også beslutning om resultatanvendelse.
4) Indkomne forslag. Herunder budget-og kontingentforslag og evt. forretningsorden for bestyrelsen.
5) Aktivitetsplan for det kommende år.
6) Valg af medlemmer til bestyrelsen.
7) Valg af suppleanter til bestyrelsen.
8) Valg af revisorer.
9) Valg af suppleant for revisorer.
10) Eventuelt.
Stk. 8. På generalforsamlingen leder dirigenten forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes
behandlingsmåde og stemmeafgivningen.
Enhver stemmeberettiget kan forlange skriftlig afstemning med hensyn til de foreliggende forhandlingsemner.
Stk. 9. De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal – dog bortset fra
beslutninger i henhold til § 9.
Stk. 10. Over det på generalforsamlingen passerede indføres en kort referat i en dertil af bestyrelsen autoriseret
protokol, der underskrives af dirigenten og bestyrelsens tilstedeværende medlemmer.
Stk. 11. Generalforsamlingen vedtager foreningens aktivitetsplan, vedtægter, evt. forretningsorden for bestyrelsen,
vælger foreningens bestyrelse, fastsætter kontingent og er et forum for udveksling af ideer til fremme for huset,
samt godkender budget for foreningen.
Stk.12. Bestyrelsen består af i alt 5 medlemmer. De 5 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, 3 og 2
forskudt. Derudover består bestyrelsen af 2 suppleanter for 1 år ad gangen, 2 revisorer som vælges for 2 år ad
gangen, ligeledes forskudt valgt og en revisorsuppleant for 1 år ad gangen.
Stk. 13. Alle medlemmer kan stille op til valg, dog kan ikke 2 medlemmer fra samme husstand vælges samtidig.
Valgene sker altid ved skriftlig afstemning. Intet medlem kan vælges uden accept fra medlemmet.
Stk. 14. Udtræder et bestyrelsesmedlem, indtræder suppleanten indtil ordinær udtrædende for medlemmets
valgperiode.
§5 Ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 1. Ekstraordinære generalforsamlinger kan afholdes efter bestyrelsens bestemmelser, eller når mindst 15
medlemmer skriftligt begærer det med begrundet dagsorden.
Stk. 2. For ekstraordinære generalforsamlinger gælder samme regler som for ordinære generalforsamlinger.
Stk. 3. Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes inden 1 måned efter, at behørig begæring herom er
fremsat og indkaldes i henhold til § 4, stk. 3.
§ 6 Bestyrelsen.
Stk. 1. Foreningen ledes af en på generalforsamlingen blandt medlemmerne valgt bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand, næstformand. Konstitueringen skal ske senest 14 dage
efter generalforsamlingen. Bestyrelsen har ret til at antage en person uden for bestyrelsen til at være kasserer.
Stk. 3. Foreningen tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen i forening. Til opsigelse af lån, pantsætning af fast
ejendom kræves dog den samlede bestyrelses underskrift. Bestyrelsen kan meddele prokura.
§ 7. Regnskabet.
Stk. 1. Bestyrelsen udarbejder foreningens årsregnskab. I det omfang indkaldelse til generalforsamlingen sker pr.
mail, udsendes det reviderede regnskab til alle medlemmer sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 3. Det påhviler de medlemsvalgte revisorer at gennemgå regnskabet og foretage kontrol af dette.
Stk. 4. Årsregnskabet opgøres under hensyntagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser og under foretagen
af nødvendige afskrivninger.
Stk. 5. Der kan på intet tidspunkt ske udbetaling af udbytte til medlemmer.
§8 Forsamlingshusets anvendelse.
Stk. 1. Kulturhuset må ikke anvendes til aktiviteter, der må kunne anses at kunne skade husets drift eller
omdømme.
Stk. 2. Er der tvivl om en planlagt aktivitets overholdelse af stk. 1. skal spørgsmålet rejses i bestyrelsen og afgøres
ved simpelt flertal i bestyrelsen.
Stk. 3. Forening har ret til at afholde banko, hvor kun foreningens medlemmer har adgang, jfr. den til enhver tid
gældende lovgivning om afholdelse af banko.
§9. Ændring af vedtægter og beslutning om foreningens opløsning.
Stk. 1. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægter eller forenings opløsning kræves, at mindst 2/3 af de
afgivne stemmer for forslaget, og at mindst 2/3 af medlemmerne deltager i afstemningen.
Stk. 2. Er der på en generalforsamling, hvor vedtægtsændring eller forslag om opløsning af foreningen er vedtaget
med 2/3 af de afgivne stemmer, ikke mødt 2/3 af medlemmerne, kan forslaget forelægges en ny generalforsam
ling, der indkalder til afholdelse tidligst 8 dage og senest 1 måned efter afholdelsen af den første
generalforsamling, på hvilken spørgsmålet har været behandlet. På denne generalforsamling kan vedtægtsændring
eller opløsning af foreningen vedtages uden hensyn til de fremmødtes antal, men der kræves stadig 2/3 majoritet
af de afgivende stemmer for at forslaget kan vedtages.
§ 10 Opløsning.
Stk. 1. I tilfælde af foreningens opløsning vælges der en eller flere likvidatorer som realiserer foreningens aktiver
efter lovgivningens almindelige regler herom.
Stk. 2. Eventuel nettoformue skal overgå til sociale eller kulturelle formål, fonde eller velgørenhed efter
generalforsamlingens bestemmelse. Eventuel nettoformue kan ikke udloddes til enkelte personer.
Således vedtaget den
Som dirigent:

Print Friendly and PDF