Navnet er Skjød forsamlingshus.
Skjød forsamlingshus
Bygaden 25, Skjød
8450 Hammel
Foreningens formål er at bevare, værne om og skabe aktiviteter Skjød forsamlingshus.
Som medlem kan optages enhver over 18 år der bor i Skjød sogn og som tilslutter sig foreningens formål.
Medlemskabet er kun gyldigt hvis årskontingentet er fuldt betalt.
Der føres en fortegnelse over medlemmer, med mindst navn, adresse evt. tlf. og e-mailadresse.
- 3.1 Udmeldelsen
Udmeldelse sker skriftligt til foreningen. Ethvert medlem er ved udmeldelsen pligtig til at betale al skyldigt kontingent. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, der handler imod foreningens vedtægter, eller ved sin opførsel skader foreningens anseelse eller medlemmer.
- 3.2 Kontingent
Foreningens kontingent fastsættes for én sæson ad gangen af bestyrelsen. Kontingentet opkræves helårsvis på den, efter bestyrelsens skøn, bedste måde.
- 3.3 Stemmeret
Ethvert medlem som har betalt kontingent, har én stemme på generalforsamlinger.
Kun fremmødte medlemmer har stemmeret på generalforsamlinger.
Afstemningen på generalforsamlinger sker ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Er stemmerne lige bortfalder forslaget.
- 3.4
Foreningen hæfter alene med dens respektive formue. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen og kan kun hæfte med sit medlemskontingent, overfor foreningen.
Foreningens økonomi bygger på aktiviteter, udlejning og medlemskontingent samt offentlige og private tilskud. Derudover kan forsamlingshuset lave indsamlinger, modtage gaver, donationer, sponsorater og bidrag.
Regnskabet følger kalenderåret 01 januar – 31 december.
- 4.1 Optagelse af lån
Ved optagelse af lån til forbedring eller vedligeholdelse af huset, repræsenterer bestyrelsen foreningen overfor kreditinstituttet. Optagelse af lån skal være forelagt og besluttet på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling ved almindeligt stemmeflertal at være bemyndiget til at optage lånet.
Lånets størrelse bestemmes af medlemmerne, dog kan lån under 50.000 kr. i et regnskabsår optages uden en generalforsamlings godkendelse af en enig bestyrelse. Det bemærkes, at uanset hvorledes lånet efter ovenstående regler er optaget, hæfter foreningen for det.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år og består af 5 af foreningens medlemmer.
Der vælges også 2 suppleanter blandt foreningens medlemmer.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer træder straks i funktion.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Afgørelser på bestyrelsesmøder træffes ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen kan udleje huset til alle formål, som de finder rimelige og fastsætter reglerne for udlejning.
- 6 Generalforsamlinger
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af Maj. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel i Skjød Tidende. Forslag fra medlemmer til behandling indgives skriftligt til foreningen senest 8 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden for ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens beretning.
3) Fremlæggelse af årsregnskab.
4) Indkomne forslag.
5) Valg af:
- a) bestyrelsesmedlemmer for 2 år
- b) bestyrelsessuppleant for 1 år
- c) 2 revisorer for 1 år
- d) 1 revisorsuppleant for 1 år.
6) Eventuelt, hvorunder intet kan besluttes.
- 6.1
Ekstraordinær generalforsamling lader bestyrelsen afholde tilsvarende, hvis den finder det nødvendigt, hvis mindst 3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det eller hvis 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer det og angiver punkter til behandling. Kun punkter/forslag bekendtgjort for medlemmerne på indkaldelsen til en ekstraordinære generalforsamling kan behandles.
- 7 Vedtægtsændringer
Forslag om ændringer af vedtægter behandles på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne kan indgive forslag om vedtægtsændring. Forslag kan kun behandles, hvis medlemmerne er indkaldt 14 dage forud og forslagene til vedtægtsændringerne fremgår af indkaldelsen.
Ændringer i de dele af vedtægten, der er udsendt ændringsforslag til forud, kan vedtages af generalforsamlingen med almindeligt flertal af de fremmødte stemmeberettigede.
- 8. Foreningens opløsning.
Hvis bestyrelsen af økonomiske eller andre årsager ikke længere ser mulighed for at drive forsamlingshuset, indkaldes til en generalforsamling med nærmere oplysninger om situationen bl.a. evt. for at få valgt en anden bestyrelse. Viser dette sig ikke muligt, eller opgiver en nyvalgt bestyrelse, indkaldes der med nærmere forslag om foreningens opløsning og forsamlingshusets evt. afhændelse til en ekstraordinær generalforsamling herom, og en opløsning kan vedtages med almindeligt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede.
- 9 Anvendelse af evt. midler i tilfælde af foreningens opløsning.
Ved en opløsning, som ikke afsluttes med en fusionering med et andet forsamlingshus, en idrætshal eller lignende almennyttigt lokalt samlingssted, stilles evt. overskydende midler til rådighed for foreninger, almennyttige formål eller folkelige og kulturelle aktiviteter i lokalområdet. Den opløsende generalforsamling beslutter hvem, der skal forestå den økonomiske afvikling og fordelingen af midlerne som bestemt. Der kan ikke ske udlodning til forsamlingshusets medlemmer eller til goder forbeholdt disse.