Asferg Forsamlingshus har fungeret som samlingssted siden 1938. De hyggelige omgivelser er løbende blevet renoveret og moderniseret, så det er funktionelt til alle former for sammenkomster.
Huset bruges bl.a. til bankospil, senior dans, dilletant, generalforsamlinger og private fester såsom runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, sølv- og guldbryllupper mv.
1.
Navn og hjemsted
Foreningens
navn er " Asferg Forsamlingshus." Foreningens adresse er
Vestergade 2, Asferg 8990 Fårup.
Foreningen
er hjemmehørende i Randers Kommune.
2.
Formål
Foreningens
formål er at drive og opretholde Asferg Forsamlingshus som
almennyttigt, lokalt samlingssted efter de stedlige behov for
arrangementer og fælles aktiviteter af kulturelt, foreningsmæssig
og selskabelige art. Selskabets ejendom med selskabslokaler kan
udlejes til familiesammenkomster og til andre formål efter
bestyrelsens bestemmelse.
3.
Medlemmer
Stk.1: Alle som har interesse i Asferg sogn og omegn i at støtte
foreningen kan blive medlemmer.
Stk.2: Medlemskabet er personligt og dækkende for husstandens medlemmer.
Stk.3: Medlemskabet tegnes for 2 år ad gangen ved at betale det af
bestyrelsen fastsatte kontingent. Medlemskabet følger regnskabsåret.
Medlemmer er de, som efter denne vedtægt har købt et eller flere
medlemsbeviser, eller som har købt et eller flere
interessent-skabsbeviser under tidligere vedtægter. Disse beviser er
i enhver henseende ligestillede indenfor denne vedtægts rammer
uanset ordlyden på tidligere udstedte beviser. Udstedte tidligere
beviser skal derfor ikke ombyttes til nye medlemsbeviser ved
vedtagelsen af denne vedtægt. Medlems/ interessent-skabsbeviser kan
ikke overdrages ved gave, arv, eller på anden måde. En
generalforsamling kan beslutte, at medlemmerne skal betale et
årskontingent, og betaling heraf vil herefter være en betingelse
for fortsat medlemskab.
4.Generalforsamlinger
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling
afholdes hvert år i første kvartal.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel i lokalavisen.
Forslag fra medlemmer til behandling indgives skriftligt til formanden senest
7 dage før.
Dagsorden for ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende:
1)Valg af dirigent.
2)Formandens beretning.
3)Forelæggelse af det reviderede årsregnskab.
4) Indkomne forslag.
5)Valg af
a)bestyrelsesmedlemmer for 2 år, i ulige år 4, i lige år 3.
b)1 første- og 1 anden bestyrelsessuppleant for 1 år
c) 2 revisorer for 1 år
d) 1 revisorsuppleant for 1 år
6) Eventuelt, hvorunder intet kan besluttes.
Bestyrelsen udpeger en referent, som sammen med dirigenten underskriver referatet
af generalforsamlingens beslutninger.
Dirigenten udpeger evt. stemmetællere. Beslutninger om sager optaget på
dagsordenen træffes ved almindeligt flertal af de afgivne stemmer. Valg af flere personer i en afstemning kan dog ske ved relativt flertal. Hvis medlemmer
undlader at stemme, hverken stemmer for eller imod, eller stemmer
ugyldigt eller blankt medtælles det ikke i antallet af afgivne stemmer. Afstemning foregår normalt ved de
stemmeberettigedes håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes ved personvalg mellem flere foreslåede, eller hvis
dirigenten skønner det nødvendigt. Ved hver afstemning kan hvert tilstedeværende medlem (husstand) afgive 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt
eller stedfortræder.
Ekstraordinær generalforsamling lader bestyrelsen afholde tilsvarende, hvis den
finder det nødvendigt, eller hvis 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer det og angiver punkter til behandling. Kun punkter/forslag bekendtgjort for medlemmerne
på indkaldelsen til en ekstraordinær generalforsamling kan behandles der.
5. Bestyrelsen
Bestyrelsen har myndigheden til at lede foreningen indenfor nedenstående rammer:
a) af den gældende retstilstand
b) af disse vedtægter
c) af generalforsamlingernes beslutninger
Bestyrelsen udpeger hvem, som forestår udlejning af forsamlingshuset efter de
regler, som bestyrelsen fastsætter,
og den påser, at udlejningen sker inden for rammer, som angivet for
forsamlingshusets formål. Bestyrelsen kan afvise arrangementer og lejemål, som kunne forekomme hærværkstruende, i strid med brandværnsregler eller husets formål.
6. Bestyrelsens sammensætning og konstituering
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. De vælges for 2 år og afgår skiftevis i
lige eller ulige år. Bestyrelsen udpeger af sin midte formand og kasserer, som ikke kan være samme person, og fordeler andre opgaver imellem sig. Formanden kan
ved bestyrelsesmedlemmers fravær indkalde suppleanter. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når den er sammenkaldt efter de regler, den har fastsat herfor, og når mindst 4
af dens medlemmer, inklusiv indkaldte stedfortrædende suppleanter,
er til stede. Beslutninger forudsætter, at et flertal af de tilstedeværende har stemt for.
Bestyrelsen lader føre referat over de behandlede sager og de trufne
beslutninger.
7.
Økonomi, regnskab og revision
Regnskabsåret
går fra 1/1 til 31/12. På generalforsamlingen vælges for 1 år 2
revisorer til at revidere regnskabet
og
1 revisorsuppleant til at indtræde i en revisors fravær.
Foreningens likvide midler skal være anbragt i pengeinstitut.
Af
overskud kan intet udbetales til medlemmerne. Almennyttige bidrag og
beløb indbetalt for medlemskaber
kan
ikke tilbagebetales.
8.
Tegning
Foreningen
tegnes i den daglige økonomi af formand eller kasserer. Pantsætning,
optagelse af lån eller lignende
transaktioner,
som kan forpligte foreningen, forudsætter beslutning af en enig
bestyrelse.
9.
Hæftelse
Foreningen
hæfter alene med sine aktiver. Ingen kan personligt hæfte eller
drages til økonomisk ansvar som formand,
kasserer,
bestyrelsesmedlem, valgt revisor eller medlem undtagen i tilfælde af
handlinger eller undladelser
over
for foreningen, som efter den almindelige retstilstand kunne være
personligt ansvarspådragende.
10.
Medlemskab, rettigheder og pligter
Bestyrelsen
fører en protokol, manuelt eller elektronisk, over samtlige
medlemmer. Ved adresseændring har medlemmer
pligt
til at underrette bestyrelsen. Ny adresse indføres i
medlemsprotokollen. Ved medlemmers leje af forsamlingshuset
kan
der ydes rabat i lejen efter regler fastsat af bestyrelsen.
En
evt. retstvist mellem forening og medlemmer kan i mangel af forlig
ikke indbringes for domstolene, men afgøres
endeligt
ved voldgift efter retstilstandens regler herfor.
11.
Vedtægtsændringer
En
generalforsamling kan behandle forslag om ændring af vedtægten,
hvis medlemmerne indkaldes mindst 14
dage
forud pr. brev med forslagene vedlagt. Bestyrelsen eller 1/3 af
medlemmerne kan indgive forslag om vedtægtsændring.
Sammen
med et forslag udsendes til sammenligning den hidtidige vedtægt.
Ændringer i de dele af
vedtægten,
der således er udsendt ændringsforslag til forud, kan vedtages af
generalforsamlingen med almindeligt
flertal
af summen af afgivne ja- og nejstemmer.
12.
Foreningens opløsning
Hvis
bestyrelsen af økonomiske eller andre årsager ikke længere ser
mulighed for at drive forsamlingshuset, indkaldes
til
en generalforsamling pr brev med nærmere oplysninger om situationen
bl.a. evt. for at få valgt anden
bestyrelse.
Viser dette sig ikke muligt, eller opgiver en nyvalgt bestyrelse,
indkaldes der med nærmere forslag om
foreningens
opløsning og forsamlingshusets evt. afhændelse til en ekstraordinær
generalforsamling herom, og en
opløsning
kan vedtages med almindeligt flertal af summen af de afgivne ja- og
nejstemmer.
13.
Anvendelse af evt. midler i tilfælde af foreningens opløsning
Ved
en opløsning, som ikke afsluttes med en fusionering med et andet
forsamlingshus, en idrætshal eller lignende
almennyttigt,
lokalt samlingssted, stilles evt. overskydende midler til rådighed
for foreninger i lokalområdet med
formål
til gavn for især børn eller ældre. Den opløsende
generalforsamling beslutter hvem, der skal forestå den
økonomiske
afvikling og fordelingen af midlerne som bestemt. Der kan ikke ske
udlodning til forsamlingshusets
medlemmer
eller til goder forbeholdt disse.
14.
Ikrafttrædelse
Denne
vedtægt træder i kraft straks i stedet for den hidtidige vedtægt
af 31.
april 1969.
Med denne ny vedtægt,
hvormed
forsamlingshuset følger lovgivningens påbud, som hindrer fortsat
forsamlingshusdrift som interessentskab,
andelsselskab
eller AMBA-selskab, indtræder Foreningen
Asferg Forsamlingshus i
samtlige de forpligtelser
og
rettigheder over for tredjemand, som hidtil har omfattet det
identiske selskab Asferg Forsamlingshus I/S,
herunder
i ejendomsretten til forsamlingshusets faste ejendom, beholdninger,
løsøre m.v., ligesom foreningen
med
sin faste ejendom og sine andre aktiver hæfter for selskabets
hidtidige forpligtelser og gæld.
Således
vedtaget på generalforsamlingen den 14.
Marts 2012
Bemærkninger til borde: 220 stk stole betrukket med stof.
Fast scene: Ja
Firkantede borde: 27
Internet adgang: Nej
Runde borde: 10
Sal 1 kapacitet: 30 Personer
Sal 2 kapacitet: 120 Personer
Afstand fra p-plads til hus: 0 Meter
Godkendt køkken: Ja
Service til: 120 Personer
El-komfur med: Nej kogepladser
Gas-komfur med: 4 koge pladser kogepladser
Køkkenet har: 2 El ovne
El-ovn størrelse: 70 Liter
Køleskabe: 3 Stk.
Frysere: 1 Stk.
Industri opvaskemaskine: Ja Stk.
Bemærkninger til rengøring: I særlige tilfælde kan der blive opkrævet ekstra betaling for rengøring.
Bemærkninger til toiletter: opført 2017
Gæste toiletter: 3
Handicap toiletter: 01
Personale toilet: Ja
Puslebord: Ja
Rengøring inkl. i leje: Ja
Offentlig transport: Rutebilstoppested lige uden for døren.
Godkendt til: 150
Tvungen bordplan: Nej