

Velkommen til Lund Forsamlingshus.
Forsamlingshuset fungerer både som forsamlingshus og som mødested for foreninger i lokalområdet.
Udlejning:
Leje af hele huset – ikke medlemmer af Lund Borgerforening og Forsamlingshus: 1.500,-
Leje af hele huset – medlemmer af Lund Borgerforening og Forsamlingshus: 800,-
Leje af Kaffestuen og køkkenet – ikke medlemmer af Lund Borgerforening og Forsamlingshus: 1.000,-
Leje af Kaffestuen og køkkenet –medlemmer af Lund Borgerforening og Forsamlingshus: 500,-
Alle priser er excl. forbrug af EL og Gas (afregnes efter måler)
Service:
Komplet til Spisning: 8,- pr. person
Komplet til Kaffe: 3,- pr. person
Leje dagen før og efter aftales ved bestilling.
Huset afleveres rengjort.
Rengøring kan tilkøbes efter aftale.
Betaling:
A´conto på kontonr.: 9070 1645271242
Senest 8 dage efter reservation: 500 kr. (refunderes ikke ved afmelding)
Senest 14 dage før lejemålet:
Hele huset: 2500 kr.
Kaffestue og køkken: 1500 kr.
For meget/lidt indbetalt a´conto afregnes umiddelbart efter lejemålets afslutning.
Alle priser er inkl. moms
Udlejningsdøgnet går fra kl. 10.00 -10.00. Der kan være rengøring fra kl. 10 – 11.30 ved arrangementer efter hinanden.
På toiletterne er der toiletpapir, håndklædeark og sæbe. I køkkenet er der håndklædeark og kaffefiltre til rådighed. Opvaskemaskinen er påfyldt sæbe/afspændingsmiddel. Lejeren bør selv medbringe karklude, viskestykker, grydelapper, plastposer/affaldssække, rengøringsmiddel mv. samt evt. beholdere, som kan benyttes i forbindelse med at fragte madrester med hjem.
Køkkenet er et anretterkøkken, der forefindes industri ovn til opvarmning af mad, 4 løse gasblus, køleskab, fryser og hætteopvaskemaskine, mikroovn, kaffemaskine og elkedel.
Vedtægter for Lund Borgerforening & Forsamlingshus.
§1
Lund Bogerforening & Forsamlingshus, der har hjemsted i Skive kommune, er stiftet den
01.11.2025
Foreningen er en sammenlægning af foreningerne Borgerforeningen Lund’s Venner og Lund
Forsamlingshus. De samlede aktiviteter drives videre under forsamlingshusets nuværende CVR nr.
Borgerforeningen nedlægger sit CVR nr og aktiviteterne overflyttes til den nye forening.
§2
Forenings formål:
at skabe kulturelle og sociale aktiviteter for godt samvær og øget trivsel i lokalbefolkningen
at drive forsamlingshus som møde- og samlingssted for lokalbefolkningen
afholde udlejning af forsamlingshuset for økonomisk gevinst.
Stille forsamlingshuset til rådighed for aktiviteter under foreningen – så som: bob aftner,
krea aftner etc.
Vedligeholde udearealer og legeplads til gavn for forsamlingshusets aktiviteter og
lokalbefolkningen.
§3
Foreningen er upartisk
§4
Enhver husstand kan blive medlem. Indmeldelse skal ske til et medlem af bestyrelsen, og er
effektueret ved kontingent betaling. Et medlemskab gælder for et år ad gangen, men fortsætter
til udmeldelse finder sted. Husstande med kun én beboer betaler 1⁄2 kontingent.
§5
Udmeldelse skal ske på mail post@lundforsamlingshus.dk eller til kassereren med 1 måneds
skriftlig varsel til udgangen af et regnskabsår.§6
Kontingent for det kommende år fastsættes på den ordinære generalforsamling. Medlemskab og
stemmeret på generalforsamlingen forudsætter at indeværende års kontingent er betalt senestepå generalforsamlingen.
§7
Ordinær generalforsamling er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær
generalforsamling afholdes én gang årligt mellem 16. og 31. januar. Adgang til
generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt evt af bestyrelsen indbudte personer
med specialviden til brug for generalforsamlingen.
Stemmeret har alle medlemmer, der har betalt kontingent for indeværende regnskabsår. Der kan
kun stemmes ved personligt fremmøde.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden. Forslag
som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til
bestyrelsen og være bestyrelsen i hænde senest 8 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.
En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
§8
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse og suppleanter
7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
8. Eventuelt
§9
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, referent og stemmetællere. Beslutninger træffes ved
simpelt stemmeflertal. Dog kræves vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret
majoritet – jf. §15 og §16. – Alle medlemmer er valgbare til bestyrelsen§10
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når
mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen
fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet. Ekstraordinære
generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter begæringen modtages. For den ekstraordinære
generalforsamling gælder krav til indkaldelse, mødets ledelse, afstemning m.m. samme
bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.
§11
Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen
kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.
Bestyrelsen består af op til 7 personer, der vælges for to år ad gangen på den ordinære
generalforsamling. Det tilstræbes at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne vælges og er på valg i
lige år, og den anden halvdel af bestyrelsesmedlemmerne vælges og er på valg i ulige år. Hvert år
vælges for et år ad gangen 2 suppleanter til bestyrelsen.
Valget til bestyrelsen foregår ved et samlet valg, således at kandidaterne, der opnår flest stemmer
indtræder i bestyrelsen. De efterfølgende 2 indgår i bestyrelsen som suppleanter. Umiddelbart
efter den ordinære generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med en formand, en sekretær
og en kasserer.
Dirigenten kan, hvis han/hun finder det formålstjenligt, adskille valget til bestyrelsen og valg af
suppleanter.
§12
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når
flertallet af medlemmer, heriblandt formanden, er til stede.
Der føres referater af bestyrelsens beslutninger.
Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr. 10.000,- kræves dog
underskrift af formand og kasserer i forening.
§13
Foreningens regnskab er kalenderåret.Foreningens regnskab er afleveret til revision, således at revisionen er tilendebragt inden
afholdelse af generalforsamling, hvor driftsregnskab og status forelægges.
§14
På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor og en revisorsuppleant.
Revisoren skal hvert år i januar gennemgå det samlede regnskab og konstatere, at beholdningerne
er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision. Driftsregnskab og status forsynes med
en påtegning. Revisionen har til enhver tid adgang til at efterse regnskab, bilag og beholdninger.
§15
Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer
er for forslaget
Opnås der ikke flertal kan bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor
beslutning kan træffes med stemmeflertal.
§16
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt
ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af
foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages, kræves at
mindst 3⁄4 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny
generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket
antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med
foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre. Fortrinsvis skal resterende midler
anvendes efter foreningens formål i §2.
Vedtaget på generalforsamling 16.11.2025
Underskrevet af.
Bestyrelsen
16-11-2025
Sal 2 kapacitet: 30 Personer
Sal 1 kapacitet: 100 Personer
Antal: 40 p-plads(er)
Afstand fra p-plads til hus: 10 Meter
Fast kok: Nej
Service til: 100 Personer
Gas-komfur med: 6 kogepladser
Køkkenet har: 1 Gas ovne
Køleskabe: 1 Stk.
Frysere: 1 Stk.
Industri opvaskemaskine: 1 Stk.
Bemærkninger til køkken: Gasblus, ny gasovn og industriopvaskemaskine. kummefryser, kaffemaskiner, elkedel, håndmixer og microovn
Gæste toiletter: 2
Handicap toiletter: 1
Puslebord: Ja
Rengøring tilbydes: https://arkvalitet.dk/
Offentlig transport: Midt Trafik bus 411 Skive/Virksund
Godkendt til: 149
Tvungen bordplan: Nej
ma |
ti |
on |
to |
fr |
lø |
sø |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
22 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | |
29 | 30 |   |   |   |   |   |