VEDTÆGTER
FOR
DEN SELVEJENDE INSTITUTION,
B R Æ N D S T R U P F O R S A M L I N G S H U S
************************************************
1. Institutionens navn er Brændstrup Forsamlingshus, og det er en selvejende institution, hvis hjemsted er Brændstrup i Rødding kommune.
Pr. 1.1.2007 Vejen Kommune.
2. Institutionen har til formål at drive et forsamlingshus beregnet for de tilsluttede foreninger, foruden at beboerne i Brændstrup skal kunne forsamles i det omfang og under de former der til enhver tid vil være behov for. Andre kan benytte forsamlingshuset i ethvert lovligt øjemed, dog således at tilsluttede foreninger, beboere i Brændstrup tilgodeses i nævnte rækkefølge.
3. Institutionens øverste myndighed er et repræsentantskab, som består af 5 repræsentanter fra hver af de tilsluttede foreninger.
4. De tilsluttede foreninger er ved starten, d. 5.12.1989,
Brændstrup Boldklub
Brændstrup Borgerforening
Brændstrup Hjemstavnsforening
Ramsherreds Amatørteaterforening
Støtteforeningen for Brændstrup Forsamlingshus.
Andre foreninger vil kunne optages efter godkendelse af repræsentantskabet.
I 1991 er Brændstrup Ringriderforening blevet optaget.
I 1998 er Brændstrup Rideklub blevet optaget.
5. Institutionens anliggender varetages af repræsentantskabet og af bestyrelsen.
6. De tilsluttede foreninger har ingen andel i forsamlingshusets formue eller eventuelle overskud, der alene tilfalder Den selvejende institution, Brændstrup Forsamlingshus, ligesom alene institutionen hæfter for gældsforpligtelsen og for et eventuelt driftsunderskud.
Overfor tredjemand hæfter den selvejende institution alene med dens formue.
7. Bestyrelsen for Den selvejende institution, Brændstrup Forsamlingshus sammensættes ved, at repræsentantskabet vælger 7 medlemmer fra de tilsluttede foreninger ved simpel flertals beslutning samt 2 suppleanter.
Bestyrelsen er på valg med h.h.v. 3 og 4 medlemmer hvert år.
Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke vælges.
8. Ordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes hvert år i feb/marts måned. Ekstraordinær indkaldelse kan ske, hvis 25% af repræsentantskabet ønsker det. Mødet skal indkaldes med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i lokalavis, samt ved brev til formanden for de tilsluttede foreninger.
Dagsorden for mødet skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent og protokolfører
2. Aflæggelse af beretning og regnskab
3. Budget
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelse og suppleanter
6. Valg af revisor
7. Eventuelt.
9. Bestyrelsen konstituerer sig selv, og den fastsætter selv sin forretningsorden.
10. Bestyrelsen har den daglige ledelse af forsamlingshuset. Den kan antage personale i fornødent omfang. Endvidere drager den omsorg for at udleje og benyttelse af huset sker under størst mulig hensyntagen til de tilsluttede foreningers interesser, ligesom den fastsætter størrelsen af lejen for lokalerne, således at der kan opnås et driftsregnskab, der skaber mulighed for passende afskrivninger og henlæggelser, men derudover bør bestyrelsen ikke tilsigte overskud. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
11. Efter nærværende vedtægters ikrafttræden vælges revisor, repræsentantskab samt bestyrelse.
12. Institutionens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
13. Ændringer i nærværende vedtægter og opløsning af Den selvejende institution, Brændstrup Forsamlingshus skal vedtages på 2 hinanden følgende repræsentantskabsmøder, der afholdes med mindst 14 dages mellemrum, og vedtagelsen skal hver gang ske med 2/3 majoritet af de mødte repræsentanter. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. I tilfælde af opløsning træffer repræsentantskabet beslutning om anvendelse af forsamlingshusets midler, som dog under alle omstændigheder skal anvendes til almene formål i Brændstrup.
14. Overfor tredjemand forpligtes Den selvejende Institution, Brændstrup Forsamlingshus ved underskrift af bestyrelsens formand eller næstformand i forbindelse med yderligere et bestyrelsesmedlems underskrift. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom forpligtes Den selvejende institution, Brændstrup Forsamlingshus dog kun ved underskrift af den samlede bestyrelse.
Ovenstående vedtægter er revideret i.h.t. gældende regler på 2 hinanden følgende repræsentantskabsmøder, jvf. protokol.
Brændstrup, den 18. marts 1999
Brændstrup Boldklub: Jonna M. Hansen
Brændstrup Borgerforening: Svend Aage Poulsen
Brændstrup Hjemstavnsforening: Hans M. Schmidt
Ramsherreds Amatørteaterforening: Carmen Roos
Støtteforen. f. Br. Forsamlingshus: Kaj Antzack
Brændstrup Ringriderforening: Agnes Petersen
Brændstrup Rideklub: Annette Larsen
Ønsker du at leje et hyggeligt forsamlingshus i det nordlige Sønderjylland, Vejen kommune, så kig ind på vores hjemmeside www.braendstrupforsamlingshus.dk og se udlejningskalenderen.
Bemærkninger til borde: 20 stk 80x180 cm = 6 person 4 stk 80x120 cm = 4 person
Fast scene: Ja
Firkantede borde: 24
Internet adgang: Nej
Sal 1 kapacitet: 100 Personer
Sal 1 størrelse: 90 m2
Sal 2 kapacitet: 40 Personer
Sal 2 størrelse: 50 m2
Antal: 50 p-plads(er)
Handicap parkering: Ja Stk
Afstand fra p-plads til hus: 2 Meter
Anbefalet kok: Nej
Service til: 120 Personer
El-komfur med: Ja kogepladser
Gas-komfur med: Nej kogepladser
Komfur har: 8 Kogepladser
Køkkenet har: 2 El ovne
Køleskabe: 1 Stk.
Frysere: 1 Stk.
Industri opvaskemaskine: Ja Stk.
Bemærkninger til køkken: Komfur, Opvaskemaskine, Køleskab & Skabsfryser, Kaffemaskine, Microovn
Bemærkninger til rengøring: Sale fejes samt affald fjernes fra køkken og toiletter.
Gæste toiletter: 6
Handicap toiletter: 1
Personale toilet: Ja
Puslebord: Ja
Rengøring inkl. i leje: Ja
Rengøring tilbydes: Ja
Godkendt til: 150
Tvungen bordplan: Nej